Influenceretingelser

Influencerbetingelser for samarbejde med Nordic Liberty

Vi er glade for, at du er interesseret i at indgå et samarbejde med Nordic Liberty. Vi arbejder passioneret for at fremme hestevelfærd gennem gennemtænkte produkter og et stærkt fællesskab – og det afspejles også i de mennesker, vi samarbejder med.

Derfor har vi opstillet nogle grundlæggende retningslinjer, som vi forventer, at du som influencer kan leve op til. På den måde sikrer vi et tillidsfuldt og professionelt samarbejde, og at vi sammen sender et godt signal til omverdenen.
 

1. Hestevelfærd er fundamentet

Vi samarbejder kun med personer, der har en respektfuld og fornuftig tilgang til management, håndtering og træning af deres hest(e).

 

Vi forventer, at følgende grundprincipper er til stede:

  • De 3 F’er: Friends, Forage & Freedom
    Dvs. at hesten har adgang til:
    • Fysisk kontakt og socialt samvær med artsfæller
    • Grovfoder (græs og/eller hø/wrap) af en god kvalitet og i en passende mængde
    • Frihed: Hesten skal på daglig basis have mulighed for at bevæge sig frit på fold

 

Vi forbeholder os retten til at fravælge samarbejder, hvis det vurderes, at managementet af hesten(e)  ikke lever op til disse grundprincipper for hestevelfærd.

 

2. Markedsføringsloven skal overholdes

Alt indhold, der produceres i samarbejde med Nordic Liberty, skal tydeligt markeres som reklame i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det gælder både opslag, stories, reels, videoer og andet sponsoreret indhold. Vi hjælper gerne med formulering, hvis du er i tvivl.

 

3. Indhold og rettigheder

  • Det indhold, du producerer i samarbejdet (billeder, videoer, tekster mv.), må bruges af Nordic Liberty til markedsføring på sociale medier, hjemmeside og andre relevante platforme.

 

4. Professionel kommunikation

Hvis du oplever problemer eller udfordringer med vores produkter, forventer vi, at du kontakter os direkte i stedet for at dele utilfredshed offentligt. Vi løser gerne eventuelle problemer, men ønsker en respektfuld og direkte dialog.

 

5. Synlighed og forpligtelse

  • Det aftalte antal opslag/stories skal overholdes.
  • Opslag og indhold om Nordic Liberty skal forblive synlige på din profil i minimum 6 måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt.
  • Du tager aktivt del i rejsen med Nordic Liberty og hjælper med at sprede et positivt og autentisk budskab.

 

6. Produkter og returret

  • Overholdes den indgåede aftale ikke, forbeholder Nordic Liberty sig retten til at kræve:

    a) Produkterne returneret i god stand, eller
    b) At du betaler produktets fulde værdi samt fragtomkostninger

 

7. Ekstra punkter

  • Vi forventer, at du sætter dig ind i produkterne og deres funktioner

 

Afsluttende bemærkning

Vi ønsker at skabe stærke og respektfulde samarbejder, der både er gode for dig, for os og ikke mindst for hestene. Hvis du har spørgsmål, input eller behov for tilpasninger i din aftale, så er vi altid åbne for dialog. Vi værdsætter samarbejder baseret på ærlighed, tillid og fælles værdier.